Surland & Vesterager
Kunstnerparret Surland & Vesterager skaber ikke billeder for at gengive verden, som den er, men for at skabe et fiktivt øjeblik, der udspringer af den. Værket skal føles troværdigt, og alligevel uvirkeligt på samme tid. Tæt nok på virkeligheden til, at man kan træde ind i det, men forskudt nok til, at man mærker, at der er noget, der ikke helt stemmer.
På den måde arbejder de i deres kunstneriske virke med fotografi som et materiale, ikke som dokumentation – og undersøger, hvad der sker, når fotografiets rolle som sandhedsvidne opløses.
Deres værker tager udgangspunkt i fotografier af virkelige steder, men de færdige billeder er konstruerede. De er sammensatte øjeblikke, hvor tid, lys og perception flettes sammen til scener, der aldrig har eksisteret – men som kan opleves som mere virkelige end virkeligheden.
Deres motiver er primært bygninger og byrum. De arbejder konsekvent uden historiebærende mennesker for at flytte fokus fra menneskelig aktivitet til stedets egen identitet. Bygninger og rum bliver værkernes hovedpersoner og fraværet skaber plads til fordybelse.
www.onefootinrealitygallery.com
Køb billetter til CPH Art Space 2026 med online-rabat her: CPH Art Space 2026