Jeanette Elmelund



Født i København 1965. Uddannet optiker og butikschef. Autodidakt billedkunstner med resultatorienteret undervisning hos flere kunstnere. Debuterede som billedkunstner i 2005.
Olie på hørlærred/plade – med 5 farver arbejder hun sig frem til farverne i hendes billeder; med pensler, en klud og mine fingre. Maler realisme, gerne med et twist.
Hun maler oliemalerier, hvor motivet er moderne naturalistiske fortolkninger af opstillinger og model. Hendes nøjagtige “streg” giver et næsten fotografisk indtryk, men hendes eget “touch” giver maleriet en fin elegance og lethed. Der er en friskhed i hendes billeder, der får det til at se ud som om, de er lavet med et hurtigt strøg med penslen.
Jeanette Elmelund siger selv:
-Mine inspirationskilder har været mine omgivelser: mennesker, magasiner, loppemarkedsfund, sko, biblioteket og mit interiør, som bl.a. optræder som glasflasker, kander, frugt, fade, farmors lommetørklæde og forskellige slags porcelæn.
Mine malerier har udviklet sig gennem årene. I en periode var det vigtigt for mig at lave et ”twist” eller symboler i mine malerier, hvor blomsterne ikke havde stilke, hvor et banner f.eks. gjorde det ud for vaser og fade, eller hvor jeg brugte tapet-mønster eller tekst på malerierne.
-Jeg er nu ved at finde min egen streg. Realisme giver mig en tilfredshedsfølelse eller ro, måske fordi jeg inde i hovedet kan sætte to streger under facit. Det er meget vigtigt for mig at ”forelske mig” i motivet eller opstillingen, for at jeg skal have lyst til at investere min tid i processen. Ofte starter jeg med at fotografere, for at finde refleksioner, farver og beskæringer, som giver den rigtige følelse; derefter udvikler det sig stille og roligt.
Køb billetter til CPH Art Space 2022, Docken, med online-rabat her: CPH Art Space 2022, Docken