Ibrahim Yassin

Aksel Kraglund værk
Aksel Kraglund værk
Aksel Kraglund værk

Mit navn er Ibrahim Yassin, og jeg er født i 1967 i det sydlige Kurdistan. Oprindeligt er jeg uddannet kemilærer, men min passion for billedkunst har fulgt mig siden ungdommen. Jeg arbejder primært med blæk og flydende akvarelfarver på papir og søger konstant at udvikle mig gennem nye teknikker for at opnå dybere og mere tilfredsstillende kunstneriske udtryk. Mine værker kredser om forskellige temaer, og jeg stræber efter at skabe et personligt udtryk gennem streger, blækpletter og former.

I nogle af mine tegninger integrerer jeg kurdiske skrifttyper, når teksten understøtter billedets fortælling. Jeg henter ofte inspiration til teksterne fra digte, sange, ordsprog eller mine egne tekster. For mig har bogstaverne en æstetisk værdi i sig selv – deres former ligner tegninger og tilfører værket en ekstra dimension af skønhed og mening.

Min kunstneriske rejse handler om at formidle idéer, følelser og æstetik til publikum. Fra starten har jeg valgt at arbejde med enkelhed og fordybelse – at skabe værker med få, men virkningsfulde elementer, der rummer dybde og nærvær. Jeg ønsker generelt at have en poetisk tilgang til billedkunst, hvor jeg forsøger at skabe en verden med rigelig plads til tankeflugt, poesi og fordybelse.

www.ibrahimyassin.com

ibrahimyassin@hotmail.dk

@ibrahimyassin.art

  

Køb billetter til CPH Art Space 2026 med online-rabat her: CPH Art Space 2026