Gigi Gigja

Jeg er en autodidakt kunstner fra Island, der lader mig inspirere af liv i alle dets former. I øjeblikket er det naturen og dens mange facetter, der inspirerer mig, styrken hvormed blomster hvert forår uden undtagelse kæmper og op gennem mulden og de skrøbelige kronblade der kort efter folder sig ud.

I en verden, hvor alt går op i filtre og fillers har jeg valgt en mere fotorealistisk tilgang, der er så meget smukt at finde i naturen og så meget naturlig skønhed at finde. Med mine aktuelle værker vil jeg gerne minde os alle om, at vi mennesker også stærke, selvom vi kan se skrøbelige ud, ligesom en lyserød blomst.

I arbejdet med oliemaling bygges værkerne op lag efter lag, det er et tålmodighedsarbejde, men jeg elsker at fremelske en dybde, så motivernes inderste væsen træder frem.

Det kan være sparsomt med vægpladsen i små lejligheder, så som et nyt tiltag sælges udvalgte værker også i print, der passer perfekt til mindre vægge.

Køb billetter til CPH Art Space 2024 med onlinerabat her: CPH Art Space 2024