Cecilia Florvall



Jeg er født i Sverige, men har levet og virket i Danmark i mere end 40 år. Oprindelig er jeg uddannet tandlæge, suppleret med en master i professionel kommunikation. Uddannelser som begge kræver teknik og at se både helheder og detaljer, hvilket jeg har haft gavn af i de mere end 20 år, som jeg har beskæftiget mig seriøst med billedkunsten.
Evnen til at se og iagttage detaljen har altid været en del af mit univers. Som barn og ung blev mine indtryk nedfældet på papir, oftest som fine små blyant- eller kohlstifttegninger eller linoliumstryk. I skoleårene (5-7 klasse) var jeg så heldig at have fantastiske lærere i billedkunst, hvilket gav mod til at fortsætte. Omkring slutningen af 1990-erne var jeg klar til nye udfordringer. Større motiver trængte sig på, og jeg begyndte min rejse med pensel, lærred og maling (fortrinsvis akryl, men også i olie),som er det medie der passer mig bedst. Jeg har arbejdet ihærdigt med min teknik og kunstneriske udtryk siden, og prøver gerne nye veje, fx grafik og airbruch.
At male er en opdagelsesrejse, som jeg forventer at fortsætte så længe jeg kan – for der er altid noget nyt at udforske. Hele tiden udforsker jeg kendte og ukendte kunstværkers teknik, farver og motiv, og finder hele tiden nye spændende inspirationskilder. Jeg er både fascineret af renæssancemalerne (fantastisk teknik), guldaldermalere (konstraster og lys) og de mere moderne som O´Keefe og surrealisterne (spændende kompositioner).
Gennnem årene har jeg løbende fået undervisning hos andre kunstmalere og på forskellige kunstskoler, herunder Gerlesborgskolan. Men uanset hvor meget jeg ser ud i verden og inspireres af andre, er det indefra mig selv billederne bliver dannet – man kan sige at de ydre indtryk mødes med de indre…
Maleriet fylder meget i mit liv. Det er en nødvendighed at få indtryk og farver ud på et lærred, ofte hurtigere end jeg kan nå at få dem malet. Processen foregår i mit atelier i mit hjem, som ligger nær skov, mose og hav, hvor meget af inspirationen hentes.
Mine billeder er et øjebliksbillede af en udvalgt del af en større sammenhæng. Med det stoflige udtryk og de surrealistiske undertoner, får beskueren mulighed for selv at danne sin egen fortælling af det sete – eller at forsvinde ind i sit eget uforudsigelige tankeunivers. Gennem at arbejde i mange lag, får det afbildede dybde, farvespil og sit eget liv – ligesom i naturen. I processen kan der ske mange forvandlinger med det enkelte billede, da det er resultatet mine fortolkninger og forvrængninger af det jeg ser og oplever.