Ole Larsen – skulpturer i jern

Ole Larsen har gennem flere år arbejdet med jern som sit foretrukne kunstneriske materiale. Hans skulpturer, ikke mindst de karakteristiske jernkvinder, er præget af et enkelt og råt formsprog, hvor materialets styrke, struktur og muligheder bliver en central del af værkerne.

Larsens første møde med skulpturen fandt sted i slutningen af 1990’erne, da han deltog på et stenkursus hos stenhugger Emil B. Mikkelsen i Thy. Det blev en vigtig oplevelse, fordi han her for første gang fik mulighed for at skabe et visuelt udtryk i et materiale, der var helt fremmed for hans hidtidige univers.

Fra smedearbejde til kunst

Arbejdet med metal ligger naturligt i Ole Larsens baggrund. Smedefaget har gennem generationer været en del af hans familie, og selv har han en fireårig grunduddannelse som smed og maskinarbejder.

Senere uddannede han sig til maskiningeniør med speciale inden for byggeri. Det blev hans professionelle karriere, hvor teknik, konstruktion og materialeforståelse var en del af hverdagen.

Men interessen for jernet forsvandt ikke.

I begyndelsen af 2010’erne gik Ole Larsen på efterløn. Det gav ham mulighed for at vende tilbage til et materiale, han kendte fra sit arbejdsliv, men nu fra en helt anden vinkel.

Jernet skulle ikke længere blot konstrueres – det skulle formes kunstnerisk.

Inspiration fra Giacometti

En vigtig inspirationskilde blev flere besøg på Louisiana Museum of Modern Art, hvor Larsen oplevede værker af den schweiziske billedhugger Alberto Giacometti, som han selv fremhæver som sin favorit blandt billedhuggere.

Mødet med Giacomettis langstrakte og karakterfulde menneskefigurer satte tanker i gang. Larsen fik idéen til at skabe sine egne kunstneriske figurer – de skulpturer, der senere skulle udvikle sig til hans særlige serie af jernkvinder.

For at udvikle sine færdigheder deltog han på et kursus i jernskulptur hos billedkunstner Frank Fenriz Jensen. Kurset blev med Larsens egne ord med til at plante frøene til det kunstneriske arbejde, han siden har videreført i sit eget værksted.

Jernkvinderne

I Larsens værker bliver jernet transformeret fra et industrielt og funktionelt materiale til menneskelige figurer med personlighed og karakter.

Jernkvinderne er ikke naturalistiske gengivelser af kroppen. I stedet arbejder Larsen med en forenklet og ofte næsten skitseagtig form, hvor enkelte linjer, flader og svejsninger er nok til at skabe en menneskelig figur.

Det rå metal er stadig synligt. Sporene efter bearbejdningen bliver en del af værkernes æstetik og understreger forbindelsen mellem kunstnerens håndværksmæssige baggrund og hans kunstneriske praksis.