Anne Kryger
Jeg har arbejdet med keramik i over 30 år og har gennem tiderne undervist både børn og voksne. For knapt 8 år siden startede jeg Helsingør Kunstgalleri sammen med 8 billedkunstnere. Nogle er holdt op – andre er kommet til. I dag er vi 6 medlemmer af galleriet. Vi skifter udstilling én gang om måneden i forbindelse med fernisering på gæstekunstneres billeder, fortæller Anne Kryger og uddyber:
Jeg har af hensyn til de skiftende udstillinger forskellige serier, som jeg udstiller. Dette dels for at der kan være nyt at se på og dels for at der er ro over den aktuelle udstilling. Jeg har altid godt kunnet lide at skære, trykke og hive former ud af en drejet grundform samt at dreje store former.
-I mit daglige arbejde veksler jeg mellem arbejde ved drejeskiven og modellereing eller pladearbejde. Mine elefanter opstod efter en safari i Sydafrika, hvor vi havnede midt i en kæmpe elefantflok. Utrolig fascinerende dyr. Mine lange mænd er inspireret af folk, jeg ser på diverse messer. Mange går med hænderne i lommen og tager ikke hænderne op af lommen, når de bukker sig for at kigge nærmere. Nu er det blevet mit koncept, at mine mænd/damer har og skal have hænderne i lommen.
Også børns forundring over sproget og diverse ordsprog eller andre sproglige finurligheder inspirerer mig til nye figurer.
Jeg har altid godt kunnet lide at skære, trykke og hive former ud af en drejet grundform samt at dreje store former.
Køb billetter til CPH Art Space 2024 med online-rabat her: CPH Art Space 2024