Ingrid Ebbesen
Jeg har i mange år leget med leret, og finde stor glæde og fordybelse ved at have fingrene leret- så skulpturerne få udtryk, ved hjælp af humoren og fantasien som arbejdet skrider frem.
Mine skulpturer er abstrakte, og kvindeskulpturerne har en erotisk drillende undertone, som får smilet frem hos beskueren. De sprudler og udstråler fantasi og livsnydelse – glæden ved at være menneske og lysten til at være i live.
Jeg har været på en del udviklingskurser, blandt andet modellering efter levende modeller og keramiske/raku kurser for ny inspiration. Jeg eksperimenterer og udvikler selv nogle af mine glasurer og bruger egne erfaringer. Jeg arbejder med stentøjsler, og min store interesse er raku brænding da hele processen i denne form for brænding, er meget spændende og uforudsigeligt. Under Raku-brænding og reducering udløses en kemisk proces , der får farverne til at variere fra gang til gang.
At arbejde i voks til bronzestøbning er også et af mine felter. Skulpturerne er unika, nogle er støbt i gips andre er sandstøbt og nummereret med max. 8 stk. af hver.
For nogle år siden begyndte jeg at arbejde med fiberbeton. Høje tynde menneskeskulpturer som symboliserer samhørighed, – mor/barn eller søster/bror- par m.m. skulpturerne er ca. 70/90 cm høje, og tynde, de bygges og spartles op enkeltvis i fiberbeton, hvorefter de males og patineres. Skulpturerne kan tåle at stå ude hele året.
Mail: ie@gallerie-my.dk
Køb billetter til CPH Art Space 2024 med online-rabat her: CPH Art Space 2024