Jimmy Kessler

Aksel Kraglund værk
Aksel Kraglund værk
Aksel Kraglund værk

 Jeg er uddannet designer fra Danmarks Designskole i København, (Institut for rum – og møbeldesign i 2004) 

Jeg havde min kunstneriske debut på Kunsthal Charlottenborg, – (Forårsudstillingen 2003) hvor jeg udstillede glaskunst.

 I 2021 modtog jeg Køge Kultur Fonds Hæderslegat og Anerkendelse “for mit alsidige kunstneriske virke – min æstetiske og vedholdende tilgang til kunsten”. Jeg er som billedkunstner fast repræsenteret hos Galleri Køge.

 Maleriet har altid fulgt mig og sideløbende med mit professionelle arbejde som formgiver og udvikler af designprodukter. 

For mig er maleriet et mellemrum, hvor jeg for en stund har kunnet trække mig væk fra regler og den stringente disciplin, som implicit ligger i arbejdet med at designe nye produkter. “Et kunstnerisk frikvarter om man vil …”

 Jeg har i de senere år kunnet mærke en stigende lyst til at arbejde mere specifikt med billedkunsten, dets væsen og uforklarlighed, som drager mig i langt højere grad end tidligere … måske fordi det i virkeligheden ligner mig selv.

 “Nogle gange kan det være modsatrettede indre stemninger, som i perioder af mit liv kommer til at krydse hinanden, der udgør kilden til mine billedeforestillinger..! Netop på denne tilstands kulminationspunkt står mit maleri stærkest”, synes jeg selv. 

 “I dette krydsfelt opstår en helt særlig evne til at kunne improvisere, kombinere og variere indtrykkene fra mit sanserum … Hvilket for mig opleves som en altopslugende og enormt frisættende følelse..! En fornemmelse som naturligvis er svær at omfavne med ord …”

 “Jeg vil gerne invitere publikum ind i en personlig billedverden hvor både begejstring, humor, lys og mørke, men også dybere refleksioner sameksisterer og fremkaldes i samme billedeflade … Malerier der ånder og visker til øjet … Værker, jeg vover at kalde kunst”.