Heidi Kaas

Jeg er så heldig, at jeg har et hus både i Danmark og i Frankrig, hvor sidstnævnte giver mig så meget inspiration til motiver.

Født i 1968 i København, hvor jeg bor og arbejder i eget firma.

Jeg er uddannet civilingeniør og mor til 4 børn.

Jeg har udstillet mine malerier mange steder i Danmark, i Italien (Rom) og i Frankrig, og er blevet udvalgt til bogen 101 nye danske kunstnere 2020- 2021 fra forlaget Frydenlund.

I bogen finder I Kunstanmelder Tom Jørgensens anmeldelse af mine værker.

I næste måned udstiller jeg i Barcelona.

 Mine motiver er primært fra en lille sydfransk by ”Mirepoix” i Ariège, Occitanie. Fra de små gader omkring torvet og kirken, der emmer af stemning.

De udstillede malerier på Docken 2021 er en anden serie; korkpropper. De oversete rester efter en god flaske vin eller champagne; det er altid som følge af en stemning, det være sig glæde og fejring over en festlig lejlighed, eller det kan ses i lyset af sorg eller dæmoner, man forsøger at tæmme.

 

Køb billetter til CPH Art Space 2021 med online-rabat her: CPH Art Space 2021