Sjulle Schulstad
Min kunst handler om, om mit hjerte kan lide mit arbejde, hvis JA, så er der kun en vej at gå og det er med hjertets vej. Hvis min sjæl kan lide mit arbejde, så handler det igen om hvor ærlig jeg er mod mig selv. Simpelt sat op, følg hjertet, sjælen og intuitionen.
Kunst og emotioner er uløseligt forbundet med hinanden. Personligt er det ikke kun et alment synspunkt at oplevelser med kunst forbindes med noget emotionelt. Det blotte faktum at vi ser på et maleri, er ensbetydende med at vi har en æstetisk oplevelse. Men hvad er æstetik – ja det er jo meget individuelt fra person til person. Jeg skaber ikke kunst for at få likes – jeg skaber kunst fordi jeg ikke kan lade være. Mit ego er sat på standby når jeg først er gået i gang. Dette i sig selv er en befrielse.
Min tiltider vilde, erotiske, humoristiske, overraskende og ekstraordinære kunst skaber en interessante stemning og forargelse. Jeg er meget fascineret af den alternative verden, dybe intensitet, råhed og sårbarhed der ligge i det intime af at være menneske i en kødlig krop på denne jordkolde, både alene og sammen med andre mennesker. Mangfoldighed af materialer og emner med en psykedelisk blanding skaber jeg også kunst på keramik, malerier samt tegninger/illustrationer. Jeg prøver at genskabe min underbevidste, mine drømme min hverdagen min erotiske lyster ned og ind i min kunst.
Rå realisme overvejet af en konstant strøm af underbevidsthed og en symbolisme drager seeren dybt ind i mit univers, stirrende øjne, bløde former, kranier, dyreorganer og væsner. Alt serveres med en del varme og humor, hvis jeg selv skal sige det. Jeg prøver på at kombinere fine linjer, detaljer, lag, ekspressive orgier af farve og åndelige erotiske undertoner i et. Drømmende landskaber, aftener, magiske møder og rejser i de mange lag af fantasien. Beskueren vælger selv hvor hun/han skal rejse hen, hurtigt eller langsomt for at opdage en næsten flydende verden, hvor arbejdet og beskuerens fantasi smelter sammen. Det er en enormt isoleret arbejdsprocess, at skabe et kunststykke,og når dette så er sagt (skrevet) nyder jeg at være i dialog med mine kunder og mennesker generelt.
Jeg ved at når de køber et stykke af mig, får de også et kunststykke med en højfrekvensenergi. Det bliver kun blive bedre… Danmark er et lille trykt privilegeret land og det giver mulighed for at kunne folde sig ud også rent økonomisk. Dog kunne jeg godt bruge mere åbenhed og fleksibilitet og nysgerrighed i forhold til hinanden, kunsten, den indre og ydre verden.
Køb billetter til CPH Art Space 2019 med onlinerabat her: CPH Art Space 2019