Preben Saxild
“Every picture tells a story” er det slogan Preben Saxild anvender på de forskellige platforme hvor han viser sine collager. Og så indrømmer han endda gerne, at slogan`et er hugget fra fra et af Rod Stewarts første soloalbums fra 1971. For det fortæller det som han ønsker at fortælle.
– Det beskriver meget godt, det som jeg prøver at udtrykke, når jeg fortæller en historie siger Preben Saxild og uddyber:
Selve arbejdsprocessen består i at indsamle materiale fra et hav af forskellige kilder; alle former for blade, plakater, tryksager, posters, frimærker, gadeplakater osv., osv. Derefter kommer kernen i processen som er at udvælge og sammensætte materialet med hensyn til form, farve og indhold, forklarer Preben Saxild
Da Preben arbejder i mange forskellige formater og forskellige underlag, fra små (f.eks.A4) til store (1x1m) og fra papir og pap til lærred, skal materialet selvfølgelig passe til formatet.
– Collagen dukker frem i et “trial and error” forløb, hvor nye sammensætninger afprøves og det kan tage lang tid inden det ønskede resultat opnås, såvel med hensyn til motiv som med farver. Når sammensætningen er på plads, kommer selve opsætningen på underlaget og derefter en anden vigtig del af processen. Nemlig “drip painting” af kollagen med akryl – primært i sort og rødt. Til sidst lakeres det færdige billede med sprayfernis eller limlak, fortæller Preben Saxild.