June Hjorth

Jeg er 47 og har 3 børn + 1 bonus, en mand, 5 katte og to hunde. Elsker at male, at udtrykke mig visuelt.

Mine børn er “bogstavsbørn” ( ADHD og IA), hvilket gør vores liv er anderledes indrettet en de fleste. Børnene er fulde af glæde, vilje og meget fokuseret på hvad de vil. De er den største inspiration jeg har.

Som person er jeg introvert, levende, drømmende og senudredt med atypisk autisme. Jeg er uddannet på den (forhenværende) Frie Kunstskole i Odense ved John Fabrin og efterfølgende som grafisk designer ved Design Seminariet Højer. Har også deltaget i 8 mdr. Kursus/ophold på Engels Holm Kunsthøjskole.

Jeg har de sidste 20 år arbejdet som grafisk designer og illustrator. Et arbejde hvor jeg arbejder med den kommercielle verden af farver og form. På mit arbejde producere vi markedsføringsmateriale til datterselskaber hovedsageligt i Europa, men også østen og USA. Her møder jeg de kulturelle forskelle i hvordan farverne bliver mødt. De skandinaviske lyse lette farver til klare farver med kontraster i østen. Jeg har illustreret alt inden i mennesket – fra hjertet, knogler og hjerne til det mindste som celler og mitokondrier. Jeg elsker at arbejde med mennesket – observere , studere og genangivelse af det.

Sideløbende med det grafiske arbejde, har kunsten fyldt meget. I kunsten er det også farverne og mennesket som præger mine værker. Kontrasterne mellem lys og mørke. Den fine hud op imod en grovere baggrund. Det uskyldige udtryk, med en dybere fortælling.

Jeg arbejder hovedsageligt med Akryl, da mit temperament passer bedst til det hurtig tørrende, hvor der kan arbejdes ind i billedet og i historien uden at vente på tørringstiden