Ibrahim Yassin
Jeg er kurder og blev født i det sydlige Kurdistan i 1967. Jeg er oprindelig uddannet som kemilærer, men interessen og passionen for kunst har været med mig helt tilbage, da jeg var ung.
Blæk og pen er mine vigtigste redskaber til at udtrykke mine følelser. Jeg benytter mest sort og hvid, hvor kontrasten mellem de to farver fascinerer mig utrolig meget. Alligevel er der værker, som indeholder andre farver, der er til formål for at det skal fange øjnene og give ekstra mening til værkerne.
Jeg dypper min pen i blækket. Nogle gange ved jeg ikke helt, hvor pennen fører mig hen. Andre gange har jeg idéen til, hvordan min tegning skal se ud helt fra starten af. I begge tilfælde nyder jeg den dialog, der bliver skabt mellem mig og papiret.
Kalligrafi er en anden del af mine værker, derfor inddrager jeg nogle gange håndlavet kurdisk skrift i mine værker. Håndskriftet er med til at tilføje en vis poesi til værket. I det hele taget synes jeg, at det er inspirerende for mig at give liv til bogstaver og vise deres smukke grafiske former, som bliver kønnere og kønnere, jo mere man ser på dem.
I mine tegninger udtrykker jeg forskellige emner og prøver at finde et personligt udtryk ved hjælp af streger, blækpletter, flader og former. Mine menneskefigurer afspejler historier, tanker og deres levevilkår. Jeg prøver at nå deres indre rum for at kunne leve mig ind i deres følelser.
Køb billetter til CPH Art Space 2020 med online-rabat her: CPH Art Space 2020