Art Gold
ARTGOLD er en demokratisk kunstkonstellation med kreativiteten og udbredelse af kunst som det centrale. Fællesskabet og interaktionen med publikum er en vigtig drivkraft.
Nye kunstnere mødes gennem ARTGOLD udstillingerne og online fællesskabet, gnistrende nye idéer får gang på jord og sætter ny retning for ny kunst.
Det var vitaliteten og den kreative idé bag det originale koncept fra 1997, der sikrede den internationale udbredelse og store support. Det var ganske enkelt sjovt at lave sine egne penge. Hundreder af kunstnere i mange landede sluttede op om konceptet.
Alle ARTGOLD udstillingerne udstiller mere end 1000 værker – alle i små formater. Dette sikrer en stor mangfoldighed og præsentation af mange genrer, samt et mix af meget forskellige kunstnere. Nogle er helt nye indenfor kunst, andre er i midten af en glimrende karriere, og andre har ganske enkelt en livslang kærlighed til det at lave kunst.
Kunstværkerne er skabt specielt til udstillingerne og indeholder 4 faste størrelser til 4 faste priser, 12×12, 12×18, 18×18 og 18×24, uanset kunstner, uanset materiale. Maleri, grafik, beton, skifer, glas, keramik, foto, tekstil – kun fantasien sætter grænser.
Hvis du holder af kunst, hvis du samler på kunst, giver ARTGOLD dig en gylden chance for at købe god kunst til små penge.
Fra penge til guld
Engang lavede vi artmoney. I mange år og med mange kunstnere. Men artmoney.org blev solgt og tog en ny retning, og tog navnet med sig. Tilbage på perronen fandt vi os selv med hånden fuld af artmoney, der ikke længere måtte kaldes artmoney. Så, hvad nu?
Siden 2010 har ArtmoneyWorldwide lavet udstillinger i Thy, New York, Berlin, Torshavn, Paris, Skagen og nu i Haag. Og selvfølgelig skulle det fortsætte! Heartart/ARTGOLD opstod med hårdt tiltrængt fornyelse, 4 faste størrelser og 4 faste priser. Og kunstnerne strømmede til.
Men – der blev fortsat spændt ben og folk kom i klemme! Så for at sikre tryghed og frihed ejer vi nu varemærket ARTGOLD4YOU – i daglige tale ARTGOLD.
Vi fortsætter derfor som hidtil med at lave udstillinger worldwide, frie og uden censur i en demokratisk kunstkonstellation til gavn for alle kunstelskere.
Oprindelig kom vores inspiration fra det gamle artmoney koncept. Vi udviklede derfor et selvstændigt koncept ArtmoneyWorldwide i 2011 med det formål at sætte store udstillinger op rundt om i verden, som skulle præsentere mangfoldigheden i de små formater. Et aktivt fællesskab af kunstnere opstod umiddelbart. Det resulterede i nye kontakter, gallerier og udstillinger til gensidig inspiration til gavn for alle, både publikum og kunstnere.
Vi havde en del samarbejde med artmoney.org indtil 2023, hvor det tog en mere kommerciel retning. Vi besluttede derfor at fortsætte som ARTGOLD og at inkludere et online galleri, så kunsten kunne præsenteres hele året, se The Golden Gallery på www.artgold4you.com.