Anne Katrine Sørensen
Tekst: Sara Legind- Hansen
Anne Katrine Sørensen har arbejdet på en serie malerier, som hun viser frem på Copenhagen Art Space i påsken 2018. Værkerne kredser om temaet ensomhed – det er ikke den ensomhed eller “loneliness”, som vi oftest forbinder med en negativ følelsestilstand af social isolation. Hun skildrer derimod sultfølelsen efter “solitude”, der på engelsk er defineret, som postive stunder af ensomhed, hvor man finder ro til at tænke eller slappe af uden at blive forstyrret.
“You’re almost there”
På staffeliet står et lærred. Scenen er sat for et kommende maleri med titlen”You’re almost there” De monokrome blå farver danner konjunkturerne af en skov, og kompositionen vidner om, at en dame med en lang kjole kommer til at sidde alene på gren. Hun skal skille sig ud fra baggrunden og være alene.
-Der hører altid en historie til de malerier, som jeg skaber, og tit skriver jeg mine historier ned og gemmer dem. I “You’re almost there” leger jeg med tanken om et clash mellem det ideelle eventyr og vores virkelighed. For i eventyret er alt sort/hvidt – prinsen vender altid tilbage på den hvide hest og henter prinsesen. Sådan fungerer det ikke i vores virkelighed. Der kommer prinsen ikke, uanset hvor længe kvinden bliver siddende på på grenen og venter. Hun kan vente i evig tid, for vores verden er mere kompleks, og vi skal selv træffe vores valg, fortæller Anne Katrine.
De solitære kvinder er kendetegnene for Anne Katrine Sørensens malerier – ofte i sammenspil med fugle. Tit er fuglene forbundet til personen i maleriet. Man får fornemmelsen af, at fuglen enten trækker kvinden op ad eller kvinden trækker fuglen ned mod sig selv – som et symbol på den frihed personen, der befinder sig på skovbunden stræber efter. En længsel efter at sprede vingerne ud og flyve hen et sted, hvor der er fred til at være sig selv.
Skovens ensomhed er et godt sted at besøge
Anne Katrine Sørensen har erfaret, hvor forskelligt folk fortolker ensomheden i hendes værker. På en udstilling var der et ægtepar, som følelsesmæssigt blev ramt af de solitære kvinder på malerierne, og det gav stof til eftertanke.
-Hvor er de utrolig ensomme alle de piger på dine malerier, sagde ægteparret. Det gav mig en lyst til at udforske temaet yderligere. For du kan sagtnes være ensom, selvom du har mange mennesker omkring dig. Ensomhed er mange ting. Det at være alene må ikke forveksles med den negative ensomhedsfølelse. Det er ikke farligt at være alene. I vores travle hverdag savner vi ro og alenetid. Kvinderne på mine malerier har frivilligt opsøgt det sted i skoven, hvor den sagte, susende stilhed dominerer. Her bliver ensomheden en god og livsbekræftende isolation i naturen. Her er der højt til himlen, dyb ro og plads til fornyende kreativitet. Det er i skoven, vi bliver ramt af den dybe følelse, en særlig længsel. Længslen rækker bagud i tiden og bliver til et savn. Noget er måske ikke længere, som det var, fordi vi bliver bombarderet med indtryk hele tiden. Mennesket er kommet for langt væk fra naturen og nærværet, siger Anne Katrine.
Anne Katrines værker giver et tiltrængt kærligt skub, der leder os tilbage til folkemelodien “I skovens dybe, stille ro”. I skoven kan sjælen finde ro og hvile til at lytte til fuglens glade sang. Der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og plads til hjertets længsler.
Inspirationen
-Skov, kvindfolk og fugle danner ofte rammen i mine malerier. Jeg har altid været fascineret af fantasy og eventyr, og i den kunsteriske verden er amerikanske Stephanie Pui Mun Law, som maler akvareller, et af mine forbilleder. Hun har en formidabel evne til at male bløde, eventyrlige baggrunde med dyr, kvinder og krogede træer. Hendes værker gav mig inspiration til at kombinere effektteknikker fra silketryk med akrylmaling, forklarer Anne Katrine.
Anne Katrines teknik er spændende. Hun anvender en teknik – oprindelige brugt til silketryk – hvor Salt eller sprit hældes ud på en vandig opløsning af akrylmaling og danner forskellige mønstre. Sprit skyer vandet, og salten trækker væsken ud af mailingen. Begge teknikker er gode til at skabe former, som Anne Katrine omdanner til ansigter, blade og små dyr.
–Når maleriets baggrund har det liv, som jeg ønsker, så strammer jeg op på de organiske former og finder ud, hvordan hovedmotivet skal spille sammen med baggrunden. Jeg benytter mig af en realistisk opstramning af hovedmotivet – fx kvinden. Baggrunden holder jeg i samme farvepalet hele tiden, men kvinden sætter jeg fokus på, skaber et drama ved at bruge farver der trækker opmærksomhed hen på det sted, hvor hun befinder sig.
–Anne Katrine Sørensen er autodidakt billedkunstner og skulptør. Hun bor i Nørresundby med sin mand og 2 drenge. Opvokset i en lille by i Nordsjælland hvor hun helt fra barnsben af har beskæftiget sig med kunsten og det kreative. Hendes mor introducerede hende for mange forskellige udtryksformer fra maleri og skulptur til porcelænsdukker og silketryk. Alt dette har givet et stærkt fundament og en videbegærlighed efter altid at finde nye veje.
Anne arbejder primært i et eventyrunivers fyldt med magi og underliggende gru. Eventyr, fabler og myter har altid været en stor inspiration og hun bevæger sig som oftest på kanten mellem drøm og virkelighed. Alle værker er iscenesat i en anden verden, men med undertoner fra virkeligheden. Hendes værker hælder imod det dystre og hun prøver at vise hvilken indflydelse vores stressede, elektroniske forbrugsverden har på magien i vores liv. Tænk hvis prinsen på den hvide hest havde fundet en ny pige, med en bedre svigermor, på Tinder.
Alle malerier er akryl på lærred og indrammet i vintage guldrammer. Guldrammerne samler jeg fra venner og bekendte, på nettet eller fra genbrug. Disse er vigtige for udtrykket i billederne. I mange tilfælde vælger hun rammerne først før hun laver billedet. De er en integreret del af billedet og en vigtig del af historien.