David Bjerre
Tekst: Sara Legind-Hansen
David Bjerre har atelier i Hinnerup i udkanten af Århus. Lokalerne er rå, og der er højt til loftet både fysisk og mentalt. Der er plads til Davids malerier, og til Davids behov for at arbejde i de store formater. Der er et strejf af Street Art over stedet og man er ikke i tvivl om, hvem kunstneren er – “Bjerre” står der skrevet med store bogstaver på én af de store hvide arbejdsvægge.Kulden bider i det store værkstedet. Når man som David Bjerre behøver megen plads, er det Ikke for frossenpinde. “Om vinteren skal jeg have de lange uldne underbukser på”, fortæller David.
Det er 8 år siden, David kastede sig over lærrederne. Han har været yderst produktiv – 500 malerier er det blevet til på blot 3 år, hvor han har bevæget sig gennem flere stil-perioder på kort tid, for at finde ind til sin egen unikke stil.Behovet for at afprøve forskellige stilarter, mener han skyldes, at han er startet sent i livet med at male. “Jeg har spillet meget musik. Ved et tilfælde opdagede jeg, at når jeg malede, så var det fuldstændig som at komponere. Jeg er en god pianist, synger og skriver egne tekster og har også udgivet en cd med klassisk musik – men har fundet frem til, at det er i billedkunsten, jeg kan komponere stærkest.”
Vildskab, kraft og fluoriderende farver
David Bjerre har suget inspiration til sig fra Jackson Pollock, Asger Jorn og Kristian von Hornsleth. Gennem flere eksperimenterende perioder og forskellige farvevalg, har han nu fundet frem til sin egen personlige stil, som emmer af vildskab med strejf af naivisme, Cobra og relationer til Pop Art.
Han er en kunstner, der kan lide at udvikle sig. Det ultimative for David Bjerre er at opløse forskellige stilarter og teknikker og få det til at samle sig på en ny måde. Et kendetegn ved hans malerier er de fluorescerende farvevalg.
David fortæller: “Det var en glidende overgang med de fluorescerende farver. Jeg synes, at de giver et stærk udtryk. Derfor har jeg lige så stille bevæget mig hen imod fluorescerende farver. De farver er min styrke. Der er ikke mange kunstnere, der maler med de farver. Jeg har taget et bevidst valg. Fluorescerende farver, masser af lak og fuld skrue på. Jeg har forsøgt at udvikle mig til mit eget udtryk. Kunst der er skabt med min krøllede hjerne.” Derfor kan David faktisk blive glad, hvis nogle kommer ind og siger: “Hold kæft, hvor er det grimt” – for så ved han, at han har ramt noget. “Der er ingen der maler som mig – i min optik er enhver kunstner unik”, siger David
Motiverne
På væggene er der fuld gang en ny serie malerier med udsnit af kvinder, der danser. Bland andet en en flamingokvinde, som står med ryggen til. David forklarer, at han øver sig i at favne en bevægelse og samtidig skabe noget der balancerer – og arbejder i retning af malerier, der rummer flere fine streger.
Akrylmaling og lak er David foretrukne materialer. Han eksperimentere med lakkens blankhed. Nogle gange i hele flader – andre gange sprøjter han lakken på med pensel, for at fremhæve områder af maleriet. En kasse med sprayflasker vidner også om, at der eksperimenteres med Street Art.
Værkerne i atelieret rummer alle David stil, men motiverne er forskellige. Der er fabeldyr, ansigter, kvindekroppe og mine øjne spotter omrids af bryster og spørger indtil dette. Vi griner begge, da David siger: “Min mor har altid sagt, at jeg var brystbarn” – og fortsætter “Jeg har ikke noget filter – men hvis mine malerier har seksuelle undertoner, så skal det være nedtonet, ellers dominerer og ødelægger det billedet. Omvendt ser folk, hvad de vil se. Malerierne er, hvad hjernen selv finder ud af. Jeg er samtidskunstner og forholder mig i alle mine malerier til det samfund, vi lever i på godt og ondt, og der er mange historier gemt i hvert maleri”.