Lena Moe

Min interesse for kunst startede i en tidlig alder, men jeg begyndte først selv at male, da jeg flyttede til Provence i det sydlige Frankrig i 1999.

Efter en lang pause hvor jeg stiftede familie og egen forretning i Frankrig, Monaco og Danmark, genoptog jeg maleriet i januar 2021, og jeg har malet lige siden 

Jeg er 100% autodidakt kunstmaler. Jeg har en baggrund i rejse- og restaurationsbranchen hvilket har givet mig mange spændende oplevelser omkring i verden. Jeg har boet i lande som Tyrkiet, Østrig og Spanien over en periode på 3 år, samt i Sydfrankrig og i Alperne i 16 år af mit liv.

Jeg maler abstrakt kunst og gerne i mange og stærke farver. Min inspiration kommer fra steder, andre kunstnere, oplevelser og selvfølgelig fra de sociale medier. Jeg er især fascineret af de store ekspressionistiske kunstnere som Jackson Pollock, Mark Rothko, Willem de Koonig, Henri Matisse og Pablo Picasso, – sidstnævnte især fra hans “erotiske” neoklassisistiske periode i 30’erne. Selvfølgelig er jeg også fascineret af Renæssancens malere samt de store franske impressionister Monet, Manet, Renoir, Cezanne etc.

Jeg maler af fri fantasi og inspiration fra andre kunstnere, og jeg elsker at “flyve væk” og nyde stilheden og glæden imens jeg gør det.

Jeg ser min passion for malerkunsten lidt som en kærlighedsrelation, idet den fremkalder en masse forskellige følelser i mig, – deriblandt: Lykke, Glæde, Stolthed, Savn og Tilfredshed.