Cph Art Space – Kunstnere 2022

Anna Kovacs
Malmö
Anna Kovacs er selvudlært sølvsmed og alle hendes kreative frembringelser er håndlavede med egen formgivning og design, hvor fantasien har fået frit løb til eventyrlige fortællinger.

Helge Voldbjerg
Ny Fløng
Udlært klejnsmed og meget glad for at arbejde med styrken og mangfoldigheden i stål. Hans værker er mest udført som relieffer med kvinden som gennemgående figurativt motiv.

Lajla Holm
Faaborg
Fascineret af menneskets udtryksformer, kropssprog, ansigtsudtryk og håndtegn. Lajla leger med udtryk som ’Ud af Boxen’, ’Skuffeselskaber’ eller klassiske eventyr som, ’Kejserens nye klæder’ og ’Prinsessen på ærten’.

Karen Brinck
Jyderup
Uddannet kunsthåndværker fra Skolen for Brugskunst i 1973 og arbejder som fuldtidskunstner med værksted og atelier i Danmark, Sverige og Spanien. Magien for hende er materialerne og fremstillingsprocessen.

Maj Johansen
Frederiksberg
Maj Johansen tager udgangspunkt i naturen når hun arbejder kreativt med sine materialer, for også at skabe et positivt fokus omkring den svære klimasituation vi står i.

Pia Christensen
Solrød Strand
Billederne tager udgangspunkt i Pia´s grafiske baggrund med lige linjer, afgrænsede felter, organiske former og anderledes farvesammensætninger. Alle værkerne er i akryl på dybe canvaslærreder.

Roya Matorinia
Roskilde

Aksel Kraglund
Herlev
Maler primært med akryl og helst i stærke farver. Primært abstrakt men vandrer gerne ind i ekspressionismen. Altid søgende og ikke bundet af stringente regler som kan begrænse friheden til at eksperimentere.

Martin Drescher
København
Hos Martin Stenbak Drescher bygges maleriernes farver op af mange lag farve, så de fremstår opakke (fortættede) og dermed kraftige, hvilket dertil er med til skabe rum iværkerne.

Svend Holst-Pedersen
Svaneke
Inspirationen til de sandstøbte ting hentes fra den rå bornholmske klippekyst og den blanke vandoverflade eller en glatpoleret sten der har ligget i flere år i brændingen og slebet sig selv glat.

Rikke Stiig
København
Rikke Stiig prøver at opnå noget dynamik og humor i samspillet mellem dyr og menneske. Flere af skulpturerne er modelleret over karakterer fra den Nordiske Mytologi. Som regel i forholdet 1:4 eller 1:3.

Betina Miemietz
København S
Uddannet på Billedskolen i København. Har udstillet og videreuddannet sig især inden for serigrafi og trykketeknik. Inspireret af gadekunst, mosaikker, tapeter, mønster og ikke mindst udenlandsrejser.

Michael Grønlund
København
Michael Grønlund arbejder i et stærkt grafisk-ekspresionistisk udtryk i kraftige farver og i sit helt eget udtryk, man ikke ser mange steder. Alle værker er udført i akryl på lærred.

Majbritt Biegel
Vester Hassing, Aalborg
Fascinationen af musik er temaet. Det handler om musikeren, instrumentet, samarbejdet. Og om øjeblikket hvor de tre mødes om at skabe kunst, alene eller sammen med andre og det handler aldrig om at komme først.

Lennart Schou
København
Lennart har ud over maleriet arbejdet med cyanotype/blåtryk. Solens UV-lys skaber værkerne og dermed bliver skabelsesprocessen en tydeliggørelse af fortællingen bag værkerne.

Alf Pedersen
Esbjerg
Bosiddende i Esbjerg med 25 år på bagen som kunstner. Arbejder med collager og stencils på forskellige materialer som lærreder, skateboards, lysskilte og gamle jernplader.

Henning Severin Pedersen
Kerteminde
Symfonisk orgie af naivisme og koloristisk fortælleglæde bredt ud på lærredet i et virvar med et meget humoristisk twist. Værkerne afspejler en rastløs, fragmenteret og polariseret verden.

Karin Bach
Hvidovre
Mennesket og især kvinder er ofte i fokus og jeg søger mod det rå og uperfekte. Det må helst ikke blive for pænt, og derfor maler jeg ofte i lag på lag og med grove penselstrøg på en abstrakt baggrund.

Jimmy Edvardsen
Vanløse
Jimmy maler oftest indlevende portrætter i en mørk palette, gerne med dystre motiver, eller af mennesker på kanten af samfundet. Hovedsageligt akryl på lærred.

Ole Hedeager
Klovborg
Studiet af ansigter, former og farver er blevet en besættelse for mig, som manifesterer sig i et behov for, at udtrykke sig i netop farver og streger.

Nina Rygaard
Helsingør
Motiverne er abstrakt-ekspressionistiske, men realistiske former afslører sig ofte mellem de mange lag og organiske strøg på lærredet.

Sidse Friis
Præstø
Jeg afsøger nye måder at udtrykke farver og former på. Mine elementer er natur og fugle blandet med objekter, som forstyrrer eller lindrer.

Sten Clod Poulsen
Slagelse
Kunsthåndværk i træ. Træsorter som jatoba (Brasilien), wenge´ (Afrika), zebrano (Afrika), padauk (Afrika), robinia (Nordamerika), sipo mahogni (Afrika).

Lea Peters
Gribskov
Fuglene/væsenerne i klare glade farver, er for mig et budskab om frihed, rummelighed og ikke mindst noget vi alle kan genkende, ung som gammel.

Birgitte Ludvigsen
Veksø
Birgitte laver abstrakte og humørfyldte malerier hvor den primære inspirationskilde er naturen og lyset omkring hende.

Martin Pop
Gentofte
Martins værker blander de klassiske teknikker med de seneste digitale. Med klare referencer til streetart og popkultur skaber Martin moderne portrætter af samplede mønstre og motiver.

Isak Larvad
Skovlunde
Isak Larvad (f 1971) er uddannet murer/pædagog/dramalærer og billedkunstner. Har begge ben solidt plantet i hverdagens virkelighed med kunst inspireret af både den virkelige og fantasiens verden

Jane Kaptain
Nørresundby
Janes malerier er en blanding af abstrakt og noget genkendeligt, og hun har ofte en lidt skæv tilgang til motiverne.

Stine Hemmingsen
Vordingborg
Stine bevæger sig i genren pop-art. Stine afbilleder mennesket gennem stærke farver og forskellige teksturer og værkerne rummer alt fra attitude til sjæl.

Majid Hoseini
Næstved
Majid har sin helt egen stil, hvor han tegner sine socialrealistiske billeder med kuglepen på avissider og lærred. Arbejder dog også i andre genrer og teknikker.

Mia Engstrøm
Tårnby
Naturen er den primære inspirationskilde. Der zoomes ind på skønheden i ydmyge blomster fra marker, grøftekanter eller havens ukrudt. Maler i akryl på lærred.

Charlotte Westerlund
København
Charlotte arbejder overvejende med monotypier, som er unikke grafiske tryk, hvor kobberpladen valses ind i sværte og motivet arbejdes frem ved at tørre sværten af, hvor trykket skal være lyst eller hvidt.

Suzana Profeta
Kastrup
Suzana anvender alkohol blæk til at kombinere det realistiske med det organiske abstrakt det nye medie frembringer på syntetisk papir og lærred.

Jeanette Elmelund
København
Olie på hørlærred/plade. Med 5 farver blandes farverne til billederne med pensler, en klud og fingre. Maler realisme, gerne med et twist.

Lene Kjeldsen
København
Jeg samler gamle blade, stumper af plakater, aviser og andre materialer fra hele verden for at få et urbant udtryk til mine collager.

Britt Wilken
Aarhus
Værkerne er udført med en ren streg, stærke farver og en stor detaljerigdom med oceanet som motiv – under eller over.

Lenea Væver
Vedbæk
Lenea Væver er en selvudlært kunstner, som elsker at male alt hvad hun finder interessant. Det være sig både dyr, mennesker og abstrakt.

Ingrid Ebbesen
Hellerup
Mine skulpturer er livsnydende kvindeskulpturer, siddende på kugler, liggende på podier eller stående med et let erotisk drillende undertone. De sprudler, udstråler fantasi og livsnydelse.

Finn Valentin Jensen
Kalundborg
Autodidakt kunstner, der arbejder med stærke akrylfarver. Motiverne er fantasi baseret på kvindelige former på en sjov og finurlige måde blandet med geometriske figurer.

Jesper Larsen
Søndersø
Dedikeret luftfotograf, der griber øjeblikket for at fange det rigtige motiv – ofte bliver resultatet et billede, der i uventet udtryk og detaljeret skarphed vækker opsigt.

Louise Terkildsen
København
Deler værksted i Husum ved Kbh med 8 andre mere eller mindre amatørkunstnere. Har malet med akryl de seneste 10 års tid og har årligt udstillet i København med kunstnersammenslutningen K21.

Simona Florea
Malmø
Simonas unikke malestil er kendetegnet ved en harmonisk forening af levende farver, skarpe linier og bløde kurver – en moderne feel-good kubisme.

Jette Isaksen
København
Jette leger med materialerne, søger en særlig stemning og noget modsætning. F.eks. blødt/kantet, groft/sirligt, fjollet/alvorligt, pænt/grimt

Therese Vilrik
København S
Kvinder fra hele verdenen, der fremstilles ligeså smukke, farvelige og livsbekræftende som kvinder fra hele verdenen er. De har personlighed, et personligt udtryk de fik i takt med hvert penselstrøg, hver farve, hver en tanke.

Thue Møller
Vejle
Thue Møller f. 1974 arbejder med tegning, maleri og tryk. Thue udtrykker menneskets dybeste sindelag i udleverende portrætter af et ofte komisk selvbedrag.