Kirsten K Kester



Jeg er oprindeligt fra København, men bor nu i Århus.
Min baggrund tager udgangspunkt i min store interesse især for tegningen. For efterhånden mange år siden, læste jeg kunsthistorie på AU/ Aarhus Åbne Universitet, og på Århus Kunstakademi har jeg taget den 1-årige basisuddannelse, hvor jeg arbejdede med oliemaling, akvarel og klassisk tegning.
Mit fysiske handicap, og div. sygdomme er, regulære elementer i bagagen, som inspirerer og former min kunst. Min kunst er fabulerende fortællinger, en genspejlning af mine fysiske og mentale rejser. Formet omkring identiteten og konflikter af samme. Om begrænsninger, håb, fremmedgørelse, savn, og fastholdelse.
I naturen henter jeg ro, får ny energi, og genskaber så at sige, jordforbindelsen.Naturen har derfor også en central plads i min kunst.
Jeg arbejder hovedsageligt med pen, ink, tusch og farveblyanter på papir.
Køb billetter til CPH Art Space 2022, Godsbanen, med online-rabat her: CPH Art Space 2022, Godsbanen