Jesper Larsen

Danmark byder på mange fantastiske motiver og magiske øjeblikke. Ofte er det en række tilfældigheder, der spiller ind, når jeg ser et godt motiv. Alle billederne er taget, fordi jeg tilfældigvis kom forbi i det rette øjeblik. Når jeg ser et motiv, åbner jeg vinduet i flyet, og gør kameraet klar. Min hastighed er typisk omkring de 180 km/t, så det handler om at reagere hurtigt, når et motiv dukker op, fortæller luftfotograf Jesper Larsen.

Jesper Larsen startede som pilot i 1991, og oprettede sit første luftfoto firma året efter. Dette ledte til mange muligheder; med årene er han både uddannet trafikflyver, har opnået tilladelse til bannerflyvning – og er blevet certificeret luftfotograf hos PAPA, verdens største sammenslutning af professionelle luftfotografer.

Jesper Larsens arbejde, hovedsageligt med danske motiver, har kastet flere internationale priser af sig – bl.a. Best Artistic Photographer.

Jesper Larsen er glad for den ny teknologi og de muligheder, det giver.

-Luftfotografi har udviklet sig meget gennem tiden, og i dag stilles stadig større krav til både udstyr og fleksibilitet. Jesper Larsen søger konstant nye, innovative veje, og investerer i nyt udstyr og software, så luftfoto kan bringe ekstra værdi til køberne, siger Jesper Larsen.

www.luftfotodanmark.dk

www.luftkunst.dk

Køb billetter til CPH Art Space 2022, Godsbanen, med online-rabat her: CPH Art Space 2022, Godsbanen