Inge Nygaard



Jeg har gennemgået store skift i maleriet de seneste år. Forandring kan virke barskt, men kan også være værdifuldt for ens udvikling og kreativitet. Det har i hvert fald for mig åbnet en friskere tilgang til maleriet og givet mig friheden til at opnå og møde nye resultater, som kan være abstrakte land/vandskaber, stramme figurative motiver, såvel som drømmeagtige forestillinger.
Gentagne eksperimenter gør, at mine kunstneriske udfoldelser finder vej til lærredet på mange forskellige måder. Malerierne formes og inspireres af, hvordan jeg har det, og hvad der foregår i mit liv. Observation af mennesker og deres natur, hverdagens lys, alt samler sig og gemmer sig indtil det på et tidspunkt får afløb på papir eller lærred
En søgen efter virkeligheden i det abstrakte element udfordrer mig og gør det eksperimenterende arbejde spændende og livgivende. Det er, hvad jeg har brug for i mit daglige arbejde på atelieret.
Mit formsprog er præget af abstrakte strukturer, fabulerende væsner, hvor farven får en symbolsk funktion. Jeg bevæger mig i en drømmeverden, hvor fantasien er skæbnesvanger, og derfor har både motiverne og farverne betydning i det færdige resultat..
Køb billetter til CPH Art Space 2022, Godsbanen, med online-rabat her: CPH Art Space 2022, Godsbanen