Sofi Storm

Det personlige rum.

Et værksted er et personlig rum, en spejling af personligheden. Orden, rod, tilfældige eller styrede systemer for det man nu har valgt at putte ind i sit rum. Jeg har kigget ind i dette personlige rummet til mennesker jeg kender. 

For nogen et frirum, og måske for andre en dårlig samvittighed. I værkstedet kan man rode med det man nu vil, arbejde, opbevare, stoppe ting ind som man ikke lige ved hvad skal bruges til nu.

Jeg vokset op med værkstedet som det sted hvor jeg og mine søskende borede, savede, hamrede og lavende underlige ting og sager som gav mening for os. Vi gik på opdagelse i æsker, skuffer og skabe, mellem rækker af ophængt værktøj og maskiner; meget bedre end en legetøjsforretning. Den tryghed der er i disse rum hænger stadigvæk ved.

At kigge ind i andres værksteder er en bag-scenen-oplevelse af ejeren. Jeg forholder mig til mulighederne, lyset, skyggerne, rytmen i opstillingerne, gemmerne, alle de spændende ting der er, og tager mig den frihed at bruge det som en ramme, hvor jeg selv digter videre, til jeg får den virkning og rytme jeg søger i mit maleri.