Røllike Meinild

Da jeg altid har haft en drøm om at være billedkunstner og udtrykke mig af den vej, lavede jeg i 1990 min stue om til atelier og skabte mit eget lille ”akademi”. Jeg fulgte et utal af kurser, heriblandt på flere højskoler. Selvom jeg forsøgte mig med mange forskellige teknikker, lykkedes det ikke rigtig at finde frem til noget orignalt som jeg kunne være tilfreds med. Efter mange omveje er det nu endelig lykkedes for mig at finde mit helt eget billedsprog. Det er ligesom at have fået en stemme efter alle disse år. Næsten 27 år hvor jeg har ledt efter noget jeg ikke vidste hvad var. Det mærkelige er, at det faktisk har været der hele tiden. Jeg føler mig meget taknemmelig over endelig at have fået adgang.

Foto har fyldt meget i hele mit voksne liv. Derfor har jeg en guldgruppe af ”skæve” fotos. For ca 10 år siden begyndte jeg desuden at studere tørrde bananskræller. De kom også i kameraet, og jeg har nu en pæn samling. Skrællerne bruger jeg som figurer i mine værker, sammen med hverdagsfotos som jeg selv tager, eller får lov til at anvende.

Sammen med dagens stemninger og indtryk, mixer jeg det hele via New Media. På en mystisk måde ”ser” jeg svagt billedet i maven og må koble hjernen fra imens værket bliver kaldt frem. Heldigvis ligger alt hvad jeg har lært om komposition, croqus og farver på ryggraden og kommer af sig selv i en skabelsesproces der føles fantastisk.