Rikke Stiig

Jeg laver skulpturer – fordi jeg ikke kan lade være.

Mine skulpturer har udgangspunkt i min interesse for mennesker og dyr i alle afskygninger. Jeg elsker at betragte mennesker på gaden, i bussen og i byen. Figurerne er modelleret efter levende modeller. Hver model har sin egen historie. Modellerne er nøgne – men jeg giver dem ofte tøj på – inspireret af mennesker jeg har set på gaden eller på film eller i tegneserier jeg har læst. Jeg kan godt lide at lege med dynamikken og humoren i samspillet mellem mennesker og dyr.

Dyrene bliver bl.a modelleret efter levende dyr i mit hood – København/ Sydhavnen. Her er både lamaer, heste og får. Og høns har jeg i min egen have.

De fleste af mine skulpturer er modelleret i groft ler. Det giver figurerne en struktur som revnet, råt ler der lige er gravet op af jorden. Strukturen er fremhævet ved hjælp af oxyder, der lægger sig som mørke skygger i fordybningerne.

Jeg har gået fire år på Danmarks Design Skole, på den keramiske linje, fra 1991-1995. Efterfølgende har jeg taget uddannelse som mediegrafiker og arbejdet 12 år som illustrator og grafiker i en stor organistion. Sideløbende med jobbet som grafiker, har jeg modelleret efter levende modeller – både dyr og mennesker og har ca. 25 års erfaring med det.

Køb billetter til CPH Art Space 2020 med online-rabat her: CPH Art Space 2020