Cph Art Space – Kunstnere 2019

Jeff Ibbo

Jeff Ibbo

København

Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1964-70. Har modtaget en række stipendier og udmærkelser fra bl.a. Statens Kunstfond 1972-74, Kofoed 1973; Bojesen 1985; 2. præmie Politikens Tegnekonkurrence 1988.

Medlem af Kunstnersamfundet, BKF, Kunstnerforeningen 18. November, og Kunstnergruppen ”Mult”.

Stine Kiel Ratzow

Stine Kiel Ratzow

Frørup

Skulptør og smykkemager med en forkærlighed for støbt glas og finurlige smykker. Stine Kiel Ratzow har en stor kærlighed til Grønland og gengiver hendes oplevelser såvel i de rå og skrøbelige skulpturer som i de unikke bronze-og sølvsmykker.

Christian Daugaard

Christian Daugaard

Aarhus

Christian Daugaard fra Aarhus har en meget original, figurativ stil, hvis udtryk er blevet til gennem en lang periode uden kunstneriske input udefra, og senere finpudset, bla. af sin gang på Aarhus Kunstakademi. Har oplevet stigende anerkendelse gennem de sidste fem år.

Inge Nygaard

Inge Nygaard

Aarhus

Storbymotiver, der skildrer  byens gadeliv. Hverdagslivet opleves og fremhæves med atmosfære, mentalitet og bevægelse, så malerierne fremstår som en subjektiv oplevet erfaring.Uddannelse fra  Aarhus Kunstakademi,  Brænderigårdens Kunstskole og  Ærø Kunsthøjskole.

Charlotte Trampedach

Charlotte Trampedach

Ringsted

Autodidakt. Maler hvert billede udfra den stemning og den nysgerrighed overfor motiv og materiale, der fylder her og nu. Billederne er figurative og med en fabulerende, lidt mystisk og skæv fortælling.

Martin Pop

Martin Pop

Gentofte

Martins værker blander de klassiske teknikker med de seneste digitale. Med klare referencer til streetart og popkultur skaber Martin moderne portrætter af samplede mønstre og motiver.

Anitta Birch

Anitta Birch

København

Arbejder med farver og former i en form for semi-naturalisme, hvor hun ofte portrætterer mennesker, dyr og/eller genstande, som fascinerer hende. Inspireret af popkunsten, af naturalistisk  “fine-art” og det absurde.

Anne Katrine Sørensen

Anne Katrine Sørensen

Nørersundby

.Arbejder i et eventyrunivers fyldt med magi og underliggende gru. Eventyr, fabler og myter har altid været en stor inspiration og hun bevæger sig på kanten mellem drøm og virkelighed.

David Bjerre

David Bjerre

Hinnerup

David Bjerre er uddannet fra Aarhus Universitet (Master of Science and Art), og eksperimenterer med at blande fluoriserende akrylmaling, vand og lak på lærreder i dynamiske abstraktioner.

Majbritt Biegel

Majbritt Biegel

Vester Hassing, Aalborg

Akrylmalerier i dyb fascination af mørke tanker og følelser, som fremtræder enten som symboler eller farver – andre gange hænder i gang med en handling, hænder i gang med at skabe, eller hænder der fremtryller skøn musik.

Konstancija Dzimidaviciene

Konstancija Dzimidaviciene

Herning

Konstancija Dzimidaviciene er en litauisk keramiker. Hendes seneste værker er skulpturer som handler om verdensordenen, naturens cyklus, historiens og nutidens aftryk på individuelle bevidsthed.

Grethe Tranberg

Grethe Tranberg

Frederiksberg

Har et  billedkunstneriske univers der sprudler af poesi og mytiske fortællinger. Medlem af bl.a. B.K.F billedkunstnernes forbund,  K.K.S Kvindelige kunstneres forbund, kunstnersammenslutningen Mult og  Åbne atelierdøre Stevns.

Tina Hee

Tina Hee

Gentofte

I mange af billederne hos Tina Hee ser man en trappe, som går igen fra hendes tidligere arbejde og nu ofte dominerer. For trappen er symbolet på livets rejse. Et symbol på den retning og de valg vores liv udgøres af.dynamiske abstraktioner.

Lajla Holm

Lajla Holm

Faaborg

Arbejder både skulpturelt og med den spændende glasur Kobber Mat.Meget fascineret af menneskets udtryksformer, kropssprog, ansigtsudtryk og håndtegn. Arbejder gerne ironi, humor eller en tvist ind i værkerne.

Ann Lund Wahlberg

Ann Lund Wahlberg

København

Ynder at male sarte poetiske akvareller og akrylbilleder med et budskab om håb og glæde over livet. Bl.a. engleballerinaer der med deres høje hæle og ballettrin danser rundt på lærredet.

Jørn Erik Nielsen

Jørn Erik Nielsen

Frederikshavn

Skulptør med en passion for tredimensionelle kunstværker. De seneste år har bronze og ler været hans foretrukne materialer. Skulpturerne har ofte mennesker og dyr i fokus.

Helge Voldbjerg

Helge Voldbjerg

Ny Fløng

Udlært klejnsmed og  meget glad for at arbejde med styrken og mangfoldigheden i stål. Hans værker er mest udført som relieffer med kvinden som gennemgående figuartivt motiv. 

Torben Nielsen

Torben Nielsen

Hedehusene

Leret er hans ven og fjende. Værkstedet er hans legeplads. Inspirationen til hans skulpturer kommer fra grænselandet mellem søvn og virkelighed. Udtrykket er alvorligt, morsomt og underfundigt.

Hans Andersson

Hans Andersson

København

Et sprudlende multitalent, der ikke kan sidde i ro, men kaster sig ud i det storladne udtryk, bl.a. med sin ofte svulmende og organiske keramik i stort format, som besætter og indtager rummet.

Art Money

Art Money

Frederiksberg

Artmoney er et dansk, anarkistisk kunstprojekt baseret på ideen om kunstværker som betalingsmiddel – Art Money´s i formatet 12 x 18 cm og en altid fast pris. Kunstvaluta.

Uffe Boesen

Uffe Boesen

Aars

Udgangspunktet for at male akvarel er for Uffe Boesen at  lære teknikker såsom: vådt i vådt, abstrakt, figurativ, lys, skygger og farver m.m. Naturen er ofte omdrejningspunkt for motiverne med afsæt for billeddannelse, der rummer både det figurative og mere fantasifulde islæt.

Antiokia Sørensen

Antiokia Sørensen

Hjørring

Oftest inspireres jeg af vejret og årstiderne, eller når børn leger og er i en helt anden verden, hvor bekymringsfrit og enkelt de ser på ting, plus den samhørighed som ofte findes mellem dyr og børn.

Kenneth Henckel

Kenneth Henckel

København

Autodidakt kunstner der for alvor tog maleriet op for ti år siden. Hans malerier indeholder lige dele eftertænksomhed, sindstilstande, en refleksion på verden omkring og så er der ofte en humoristisk vinkel knyttet til hans billeder.

Valentina Djurhuus-Andersen

Valentina Djurhuus-Andersen

Dianalund

Arbejder figurativt på en abstrakt baggrund. Jeg er facineret af de billeder og figurer der dukker op i mit abstrakte maleri, ud af Kaos. BIllederne nærmest skaber sig selv. Jeg er også vildt facineret af ansigter og masker og er undersøgende på hvad de kan udtrykke.

Karsten Garner

Karsten Garner

Hvalsø

Motiverne tager ofte udgangspunkt i kunstnerens eget virke som musiker. Motiverne er, ligesom i musikken, blevet “jammet” frem – altså fri improvisation. De adskiller sig genremæssigt, idet et kan være mørk, lukket og dunkel ala metal-musikken, hvor imod et andet kan være mere åbent.

Gitte Skovmand

Gitte Skovmand

Hjørring

Gitte arbejder primært med akryl maleri, og hendes undersøgelsesfelt er samværet mellem mennesker eller mangel på samvær i det private og offentlige rum. Gitte beskriver øjeblikket med ensomhed, tosomhed og hele flokken samlet.

Shefali Ranthe

Shefali Ranthe

København

Shefali´s værker kommer fra en serie, der hedder ”My Fair Lady”. Det er en serie, som er inspireret fra Middle East og hvor hun som kvinde er blevet voksen og mere seriøs, selvom humor altid er godt. Hun elsker stærke farver og bruger både virkelighed og fantasi når når hun udtrykker sig på lærredet.

Sara Schönbeck

Sara Schönbeck

Dianalund

Autodidakt  kunstner og arbejder med mange forskellige materialer, hvoraf spejl er et af dem. Hun er fascineret af spejlet som materiale og de betydninger, der ligger i spejlinge. Samlet for hendes kunstart er collage- eller assemblage-formen.

Anne Grethe Aaen

Anne Grethe Aaen

Hvalsø

Træer forandrer udtryk gennem sæsonerne, men lyset er altid det vigtigste. Maleriet kan tilføres en stemning ved hjælp af farver. Den syrede gule giver mystik, men mystik kan også gemme sig i tåge eller dis. Og i den blå time kan alt ske. Og skovsøen er omgivet af helt specielle træer .

Karen Vilia Jensen

Karen Vilia Jensen

Hjørring

Karen arbejder med figurativt akrylmaleri, hvor hun tilfører figur på figur til figurene næsten opløses. Det motiverende for hende er hvor meget forstyrrelse billedet kan tage før figurene opløses.

Robert Røssel

Robert Røssel

København

Portrætter på baggrund af imaginære modeller, der beskriver menneskets forskellige sindsstemninger, og som lever og agerer i de verdener, der kommer til udtryk i hans øvrige værker.  Værkerne er udarbejdet som mixed media på iPad og efterfølgende bearbejdet med forskellige virkemidler som blyant, tusch og collage.

Sofi Storm

Sofi Storm

Rønde

Min billedverden er af rum, dyr og mennesker omkring mig. Fra det rolige værkstedsrum, det drømmende menneske, til finurlige klovne og fauna.Jeg har i en periode beskæftiget mig med rummet mellem det hjemlige og verdenen langt væk. Drømmen om det der var, og det der kommer.

Anne Risum

Anne Risum

Hvalsø

Selvstændig udøvende billedkunstner siden 2000. Hendes billeder er fire gange blevet optaget på Kunstnernes Sommerudstilling og hun har udstillet i Berlin, New York, Strassbourg og herhjemme. Naturalist med et surreelt twist.

Helle Kjærulf

Helle Kjærulf

Aarhus

Helle Kjærulf arbejder med det intuitive og til tider tilfældige princip. Abstrakt eller non-figurativt. Forfølger det, der er opstår. Naturen er en stor del af hende som menneske, det afspejler sig i hendes billeder. Som hun siger: ”Det non-figurative er en rejse til det ukendte”.

Robert Sigaard

Robert Sigaard

Rødovre

Tekst undervejs..

Ibrahim Yassin

Ibrahim Yassin

Frederiksberg

Kalligrafi er en del af Ibrahims kunstneriske udtryksform og derfor inddrager han nogle gange håndlavet kurdisk skrift i sine værker. Fordi Håndskriftet er med til at tilføje en vis poesi til værket.

Djana Vallespir

Djana Vallespir

København

Djana maler impulser fra hverdagen, enten noget hun hører, ser, eller finder i en gammel kasse på loftet. Impulserne er mest en følelse eller en stemning, som hun prøver at omsætte til visuel figurativ poesi.

Karen Brinck

Karen Brinck

Aarhus

Karen Brinck er uddannet kunsthåndværker. Jeg har arbejdet med kunst og kunsthåndværk i mere end 30 år. Hun laver skulpturer i bronze, fiberbeton og plastisk skulpturlim.

Anna Kovacs

Anna Kovacs

Malmö

Anna Kovacs er selvudlært sølvsmed og alle hendes kreative frembringelser er håndlavede med egen formgivning og design, hvor fantasien har fået frit løb.

Eva Angaard

Eva Angaard

Rønde

 Oprindeligt uddannet bygningsmaler, men i 2003 blev Eva færdiguddannet fra Randers kunstskole. Det er udformningen af  keramik- skulpturer, der er det kreative drive, som giver hende mulighed for, at udtrykke sig gennem de figurative, fantasifulde keramik- skulpturer.

Michael Grønlund

Michael Grønlund

København

Micahel Grønlund arbejder i et stærkt grafisk-ekspresionistisk udtryk i kraftige farver. Alle værker er i akryl på lærred.

Pia Christensen

Pia Christensen

Aarhus

 Uddannet bibliotekar og grafiker,. Har malet siden  siden stor teenager. I de sidste ti år mest i akryl på canvaslærrede.  Meget optaget af  organiske former, lige linjer og afgrænsede felter og farvesammensætning.

Under konstruktion..

Under konstruktion..

Malmö

Anna Kovacs er selvudlært sølvsmed og alle hendes kreative frembringelser er håndlavede med egen formgivning og design, hvor fantasien har fået frit løb.

Under konstruktion..

Under konstruktion..

Rønde

 Oprindeligt uddannet bygningsmaler, men i 2003 blev Eva færdiguddannet fra Randers kunstskole. Det er udformningen af  keramik- skulpturer, der er det kreative drive, som giver hende mulighed for, at udtrykke sig gennem de figurative, fantasifulde keramik- skulpturer.