Antiokia Sørensen

Jeg maler hele tiden, hvis ikke fysisk med en pensel, så inde i hovedet. Mange af mine dagligdags indtryk omdannes til noget som kan/kan ikke bruges i et maleri. Det er ting jeg ser, oplevelser jeg har, som bliver sat sammen med noget uvirkeligt for at fremhæve og overdrive det jeg vil vise.

Tit bliver jeg grebet af en særlig stemning, som kan give mig følelsen af ro/stilhed, stolthed, at gøre mig imponeret eller frembringe et stille grin. Samtidig er jeg glad for kontraster, uklart/skarpt mørkt/lyst trygt/farligt, jeg kan godt lide når mine motiver træder tydeligt igennem på maleriet.

Oftest inspireres jeg af vejret og årstiderne, eller når børn leger og er i en helt anden verden, hvor bekymringsfrit og enkelt de ser på ting, plus den samhørighed som ofte findes mellem dyr og børn. Tekst: Sara Legind-Hansen